Stadig nemmere og hurtigere at handle i hovedet end med hænderne. Kigger jeg i noter og tegninger bliver jeg allerede overrasket over, hvor mange vild-veje, omveje, afskrivelser, ombestemmelser der ligger til grund for hvor jeg er nu. Må være bedre til at få disse trin med på bloggen, så jeg ikke glemmer, hvor jeg har været og åbenbart har besluttet at det ikke skulle være i den retning…
Startede med intentionen om at udforske forholdet mellem kunst og teknologi. Tesen var potentialet i at lade tidens effektivitets baserede teknologi møde kunstens sprog. Hvorfor er teknologien baseret på naturvidenskabens sprog? For meget matematik, for meget formål og funktion for firkantet for lidt proces…
Noget af en mundfuld, så fik den skåret til ved at holde fast i interessen for byrum, kultur, sociologi og kultur. Sammenfaldende med temaet for dette års Ars Electronica Festival. Pixelseminarerne vækkede interessen for det fysiske sammenfald mellem den fysiske og den virtuelle verden. Overbevisningen om, at vi i den fysiske verden i stigende grad vil være styret af livet i den virtuelle verden. En tendens der fremmes med udviklingen inden for mobile kommunikationsteknologier, stedsspecifik information m.m
Mit første bud på en problemformulering lød derfor nogenlunde:
Hvordan kan community-baseret digital kunst ændre vores brug og forståelse af offentlige rum?
Men jeg var ikke helt tilfreds. Probelemformuleringen rummede en klang af “kunsten som autoritet”, en klang jeg ville nå udover, måske ved at holde fast i det brugerdrevne, det involverende, muligheden for customisering etc..
Endte med formuleringen:
Hvilket potentiale og hvilke udfordringer ligger der i at anvende offentlig lokationabaseret teknologi til at indfange og udtrykke et steds identitet med brugernes stemme?



0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.