tine stevnhoved

Hvem vil hvad?

oktober 9, 2007 · Skriv en kommentar

Deltog i Copenhagen X’ debat arrangement om byens udvikling. To ting fylder efter aftenens oplæg:

Arkitekter og udvikleres tanker er bundet til det fysiske! Forståelsen og accepten af sociale og kulturelle aspekter eksisterer, men det drejer sig i sidste ende om fysiske produkter…

Generelt savnede jeg visioner for byen i et teknologisk perspektiv. Hvordan kan IT og kommunikationsteknologier tænkes aktivt med i byudviklingen?

Hvorfor var der blandt oplægsholderne eller i det urbane panel ingen repræsentanter fra tele og kommunikations branchen, IT styrelsen…

Men en spændende aften, der gav et godt (m)indtryk af væsentlige aktører inden for byrums udvikling, forståelse, udnyttelse m.m

Synes Christian Borch fra Imitio havde fat i en god pointe, da han spurgte oplægsholderne hvorfor der ikke tænkes i social ulighed, når man arbejder med udvikling af den sociale by. Godt nok dikterer tiden, at der skal tænkes diversitet ind i bybilledet, men hvem er det, der designes til i det offentlige rum?

Bestemte typer brugere? Føler minoriteter sig repræsenteret i identitets-debatten? Hvem er det, der bestemmer hvilke borgere, der skal skabes rum til??

Her er det, jeg tænker, om ikke teknologien kunne bruges til at skabe flere rum. Skabe rum i rummet. Rum der skabes af brugerne. Hvorfor er det arkitekter, udviklere og politikere, der skal designe vores rum? Tillader teknologien DIY rum?

Et andet modeord aftenens oplægsholdere flokkedes om var Identitet. Den lokale identitet. Men hvem bestemmer, hvad den er? Og hvorfor skulle jeg hænge min identitet på et sted? Arkitekterne er fokuseret på at skabe et steds identitet, men hvorfor ikke se identitet som en mental konstruktion. Det gør identitet til en tolkning jeg tager mig med, hvorend jeg er i byen. Hermed bliver det ikke arkitekten der skal skabe identitetsrammerne, men borgeren der skal have værktøjerne til at skabe sin egen identitetsforståelse hvor som helst? Den etniske identitet kan vel også findes på Østerbro, til trods for at det sikkert ikke er hvad arkitekter og planlæggere traditionelt vil betone, når der frames??

Rosan Bosch nævnte byudviklingspolitiken i Melbourne som interessant. Den må jeg undersøge.

Kategorier: speciale
Tagged: , , ,

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Skriv en kommentar