tine stevnhoved

Entries categorized as ‘Uncategorized’

Er det virtuelle virkeligt?

oktober 5, 2007 · 1 Kommentar

Er I gang med litteraturen til specialet…Nysgerrigheden er styrende. Stadig for tidligt til et fastlåst fokus. Havde i onsdags specialeopstartsmøde med vejleder Lisbeth Klastrup. Altid godt, når man tvinges til at formidle hvilke tanker, der pt. vælter rundt i hovedet.

Tror jeg er fremme ved erkendelsen af, at det ikke bliver et problemorienteret projekt. Svæver mere omkring en kritik af eksisterende teori og praksis, synes der mangler en vinkel i den aktuelle debat og forståelse af offentlige byrum. Mener at der ikke er taget højde for de digitale aspekter i diskussionen af hvordan vores samfund fremover skal indrettes.

Arkitekter, byplanlæggere, borgere og hvem der ellers kan listes af aktører i byudviklingsprocessen synes stadig styret af  en forståelse af den virtuelle verden, som noget, man har tilgang til gennem computerskærmen. Min tese er derimod at den virtuelle verden nærmere skal betragtes som en verden, der allerede er i vores verden, som et digitalt lag der ligger oven på vores fysiske virkelighed.

Dette digitale lag er ikke synligt for det blotte øje i kraft af sin immaterielle karakter, så for at bevise dets eksistens, må jeg kigge på hvilken effekt dette digitale lag har på den fysiske virkelighed. Hvordan lader dets eksistens sig manifestere? Kan det spores gennem menneskets handlinger i RL?

En udbredt tanke er distinktionen mellem en virkelig og en virtuel verden. Min overbevisning (så må vi jo se, om den holder specialet igennem) er, at der IKKE er tale om to verdenen, men én. Den vituelle verden er ikke noget distinkt, som man går ind eller ud af, men nærmere et lag eller et aspekt (må finde bedre ord) som også er styrende for vores handlinger i RL…

Hvad er konsekvensen af denne overbevisning? At det virtuelle er virkeligt?…

Tror jeg læser lidt mere..

Kategorier: Uncategorized

Start snart

september 12, 2007 · Skriv en kommentar

Så er jeg så småt ved at være klar til at kaste mig over specialeskriveriet.  Jobbet  hos  Innovation Lab er  sat  på stand-by. Forhåbenligt kommer jeg tilbage et halvt år klogere, når specialet er afleveret. Men lige nu har jeg valgt at nyde den fordybelse der er mulighed for med specialeskrivningen.

Jeg glæder mig til at komme igang. Er stadig på et meget abstrakt plan, hvad gælder fokus for min opgave, men det bliver noget som svæver i zonen mellem kunst, teknologi, byrum og brugerinvolvering.

Written in the sky

Bloggen her er min personlige blog, men den gode sammenblanding af det personlige og det faglige tror jeg på. Derfor vil mine indlæg de næste mange måneder primært omhandle mit speciale, men mine andre sider får også lov til at blande sig. Halve mennesker bliver dobbelt så hurtigt kedelige.

Kategorier: Uncategorized