Arkitekter og udvikleres tanker er bundet til det fysiske! Forståelsen og accepten af sociale og kulturelle aspekter eksisterer, men det drejer sig i sidste ende om fysiske produkter…

Generelt savnede jeg visioner for byen i et teknologisk perspektiv. Hvordan kan IT og kommunikationsteknologier tænkes aktivt med i byudviklingen?

Hvorfor var der blandt oplægsholderne eller i det urbane panel ingen repræsentanter fra tele og kommunikations branchen, IT styrelsen…

Men en spændende aften, der gav et godt (m)indtryk af væsentlige aktører inden for byrums udvikling, forståelse, udnyttelse m.m

Synes Christian Borch fra Imitio havde fat i en god pointe, da han spurgte oplægsholderne hvorfor der ikke tænkes i social ulighed, når man arbejder med udvikling af den sociale by. Godt nok dikterer tiden, at der skal tænkes diversitet ind i bybilledet, men hvem er det, der designes til i det offentlige rum?

Bestemte typer brugere? Føler minoriteter sig repræsenteret i identitets-debatten? Hvem er det, der bestemmer hvilke borgere, der skal skabes rum til??

Her er det, jeg tænker, om ikke teknologien kunne bruges til at skabe flere rum. Skabe rum i rummet. Rum der skabes af brugerne. Hvorfor er det arkitekter, udviklere og politikere, der skal designe vores rum? Tillader teknologien DIY rum?

Et andet modeord aftenens oplægsholdere flokkedes om var Identitet. Den lokale identitet. Men hvem bestemmer, hvad den er? Og hvorfor skulle jeg hænge min identitet på et sted? Arkitekterne er fokuseret på at skabe et steds identitet, men hvorfor ikke se identitet som en mental konstruktion. Det gør identitet til en tolkning jeg tager mig med, hvorend jeg er i byen. Hermed bliver det ikke arkitekten der skal skabe identitetsrammerne, men borgeren der skal have værktøjerne til at skabe sin egen identitetsforståelse hvor som helst? Den etniske identitet kan vel også findes på Østerbro, til trods for at det sikkert ikke er hvad arkitekter og planlæggere traditionelt vil betone, når der frames??

Rosan Bosch nævnte byudviklingspolitiken i Melbourne som interessant. Den må jeg undersøge.

Hvad rører sig i debatten om byen? DAC tog pulsen ved at invitere borgere til debat med arkitekter og byplanlæggere.

Det urbane panel, som arbejder med byplanlægning fra hver deres vinkel:
Merethe Ahnfledt Mollerup, Phd, Arkitekt, lektor KAA
Andreas Lauesen, Arkitekt, partner i Force4
Svava Riesto, Kunsthistorieker, partner i Ekstrakt
Christian Borch, cand. Scient pol, ph.d og partner i Imitio
Felix Thrams, Arkitekt og byplanlægger, Projektudvikler i de forenede Ejendomsselskaber

Den høje by ved Anette Grønbæk, Arkitekt, Schmidt Hammer Lassen 
København skal være en høj by fordi det er en del af byens tradition. København har altid været høj, kendt på sine spir og skal også i fremtiden være høj.
Byens spir som udtryk for religion, rigdom og magt. Men byens spir hører fortiden til. Det er længe siden der er blevet bygget højt i Kbh.
Vi skal bygge højt for at fortætte byen. Bygger vi højt bliver der plads til at eksempelvis også børnefamilier kan blive boende i byen.
Ved at bygge højt skaber vi et nutidig udtryk for byens fortidige tradition med spir

Den sociale by, Tina Saaby, Arkitekt Witraz
Den sociale by…    inddrager sine borgere
Gør opmærksom på sig selv gennem events
Har lokale identitetsgivende bygninger
Rummer foreningsliv og plads til aktiviteter ex en sportshal

Den eksperimenterende by, Bosch & Fjord
Vi tænker i dag for meget i faste rammer. Vi tænker for meget i bygninger. Bygninger fremstår i dag som konsekvenser.
Mangfoldighed som modeord? Skal vi acceptere mangfoldighed skal der også gøres plads til mangfoldighed.

Den bæredygtige by, Anders, Arkitekt og partner MAPT
Mangfoldighed skal tænkes både arkitektonisk og kulturelt
Byen er i dag karakteriseret ved mangel på diversitet.
Vi ønsker at bibeholde lokalområdernes eksisterende identitet, når der by-fornyes. I dag minder alle kvarterer om hinanden. Sidder jeg på cafe og spiser en burger er det for svært at opleve om jeg er på Nbro, Øbro eller Vbro.

Vi skal skabe flere midlertidige byrum!
Burningman festival som inspiration for forståelse og udnyttelse af midlertidighed

Feedback fra Det Urbane Panel
Merete: Gennemgående mangel på visioner blandt oplægsholderne. Der bygges og tænkes efter gamle metoder.

Felix: Fortætning kan skabes på anden vis end ved at bygge højt. Vi kan også fortætte byen ved eksempelvis at flytte byens parker op på taget af boligkarreer. Hertil efterlyses en forståelse af byen som én samlet organisme, visioner der spænder over hele byen.

Christian: Hvorfor ikke tænke social ulighed, under oplæget om den sociale by?? Fordi det er noget, som ikke kan imødekommes arkitektonisk? Desuden forkert forståelse og brug af identiteter. Der findes ikke én identitet. Måske ordet multiplicitet ville være bedre?

Svava: Vi skal huske på, at udviklingen og debatten bygger på vores tolkning af det eksisterende, måden vi tager stilling til byen. Kbh er ikke tårnenes by, Kbh tolkes som tårnenes by. Byens identitet er derfor til konstant forhandling.
Der tænkes for meget i terminologier og tilgange, hvor Kbh er et branding projekt, men byens skal være mere end det. Byen skal være en forhandling, en proces.

Generel en efterlysning på at arkitekter, udviklere m. fl. tænker i støre helheder og ikke i projekt, projekt, projekt…

Rosan: Sidder med en deja-vu fornemmelse. Debat aftenen er jo ikke den første af sin slags men blot en i rækken af flere, men de følges aldrig af handling. Hvorfor ikke?
Fordi vores politikere har angst for fornyelse og forandring. Fordi de er visionsløse.
DAC: Bevidst ikke inviteret politikere med i aftenens panel fordi det er samtaler vi allerede kender fra andre debat arrangementer. I stedet søgt dynamikken med et tværfagligt panel.

Publikum: Hvorfor mangfoldighed som et plus ord, som noget tilstræbelsesværdigt? Er selv flyttet fra Nbro, fordi den er blevet for mangfoldig og for utryg for mig
Merete: Den endeløse forstad, karakteriseret ved at folk trækker sig ud, væk fra konfrontationen fører til segregering. Den fortættede by er mere tolerant overfor forskellighed fordi man konfronteres. Der er tider med ballade i byen, hvor frygten trives fordi man næsten forventer at der kommer tåregas ind af vinduet, men den endeløse forstad fører til angst

Agenda 21 Østerbro

Her er lokale borgere udråbt til byudviklere. I samarbejde med konsulenthuset Hausenberg er lokale beboere i dialog med kommunen i udviklingen af en bæredygtig udvikling hvor der tænkes globalt men handles lokalt.

Projektet er interessant fordi det rummer erkendelsen af rummets brugere som eksperter. Fornemmelsen og tilhørsforholdet blandt arkitekter, der bestilles til at forme og forandre et givent sted, slår aldrig lokales kendskab til aktører, aktiviteter, kvaliteter m.m både nu og historisk!

Startede med intentionen om at udforske forholdet mellem kunst og teknologi. Tesen var potentialet i at lade tidens effektivitets baserede teknologi møde kunstens sprog. Hvorfor er teknologien baseret på naturvidenskabens sprog? For meget matematik, for meget formål og funktion for firkantet for lidt proces…

Noget af en mundfuld, så fik den skåret til ved at holde fast i interessen for byrum, kultur, sociologi og kultur. Sammenfaldende med temaet for dette års Ars Electronica Festival. Pixelseminarerne vækkede interessen for det fysiske sammenfald mellem den fysiske og den virtuelle verden. Overbevisningen om, at vi i den fysiske verden i stigende grad vil være styret af livet i den virtuelle verden. En tendens der fremmes med udviklingen inden for mobile kommunikationsteknologier, stedsspecifik information m.m

Mit første bud på en problemformulering lød derfor nogenlunde:

Hvordan kan community-baseret digital kunst ændre vores brug og forståelse af offentlige rum?

Men jeg var ikke helt tilfreds. Probelemformuleringen rummede en klang af “kunsten som autoritet”, en klang jeg ville nå udover, måske ved at holde fast i det brugerdrevne, det involverende, muligheden for customisering etc..

Endte med formuleringen:

Hvilket potentiale og hvilke udfordringer ligger der i at anvende offentlig lokationabaseret teknologi til at indfange og udtrykke et steds identitet med brugernes stemme? 

Tror jeg er fremme ved erkendelsen af, at det ikke bliver et problemorienteret projekt. Svæver mere omkring en kritik af eksisterende teori og praksis, synes der mangler en vinkel i den aktuelle debat og forståelse af offentlige byrum. Mener at der ikke er taget højde for de digitale aspekter i diskussionen af hvordan vores samfund fremover skal indrettes.

Arkitekter, byplanlæggere, borgere og hvem der ellers kan listes af aktører i byudviklingsprocessen synes stadig styret af  en forståelse af den virtuelle verden, som noget, man har tilgang til gennem computerskærmen. Min tese er derimod at den virtuelle verden nærmere skal betragtes som en verden, der allerede er i vores verden, som et digitalt lag der ligger oven på vores fysiske virkelighed.

Dette digitale lag er ikke synligt for det blotte øje i kraft af sin immaterielle karakter, så for at bevise dets eksistens, må jeg kigge på hvilken effekt dette digitale lag har på den fysiske virkelighed. Hvordan lader dets eksistens sig manifestere? Kan det spores gennem menneskets handlinger i RL?

En udbredt tanke er distinktionen mellem en virkelig og en virtuel verden. Min overbevisning (så må vi jo se, om den holder specialet igennem) er, at der IKKE er tale om to verdenen, men én. Den vituelle verden er ikke noget distinkt, som man går ind eller ud af, men nærmere et lag eller et aspekt (må finde bedre ord) som også er styrende for vores handlinger i RL…

Hvad er konsekvensen af denne overbevisning? At det virtuelle er virkeligt?…

Tror jeg læser lidt mere..

Jeg glæder mig til at komme igang. Er stadig på et meget abstrakt plan, hvad gælder fokus for min opgave, men det bliver noget som svæver i zonen mellem kunst, teknologi, byrum og brugerinvolvering.

Bloggen her er min personlige blog, men den gode sammenblanding af det personlige og det faglige tror jeg på. Derfor vil mine indlæg de næste mange måneder primært omhandle mit speciale, men mine andre sider får også lov til at blande sig. Halve mennesker bliver dobbelt så hurtigt kedelige.